OM MATERIALER
Materialer jeg bruger til smykkerne
Metaller
Alle mine smykker er fremstillet i sterlingsølv, 14 karat guld og 18 karat guld.
Smykker fremstillet i 14 karat guld stemples 585.
Smykker fremstillet i 18 karat guld stemples 750.
Smykker fremstillet i sterlingsølv stemples 925.
585 indikere at 585 ‰ er finguld og resten er legeringsmetal (kobber og finsølv).
750 indikere at 750 ‰ er finguld og resten er legeringsmetal (kobber og finsølv).
925 indikere at 925 ‰ er finsølv og resten er legeringsmetal (kobber).
Oxyderet sterlingsølv er legeret som nævnt foroven. Oxydering er en overfladebehandling.
Alle mine smykker er stemplet med mit navnestempel BAK, det er min garanti for at lødigheden på de brugte metaller er overholdt.
Smykkesten
Smykkesten varierer i hårdheden, dvs. at nogle sten er hårde og kan tåle en del. De blødere sten, egner sig ikke til at sidde i en hverdagsring, da de hurtigt vil blive ridsede og matte på overfladen, fordi en ring er det smykke, der får flest slag og mest slitage. Derfor er det vigtigt, at man, når man vælger sten til sit smykke, tager højde for, hvad den kan holde til.